FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 11.6.2017

Hop i kajakken med FNUG

Område: Syddanmark

Prøv en ny sportsgren og find ud af om kajakroning er noget for dig, når FNUG sammen med Vejle Kajakklub inviterer på en prøvetur!

Vi kender alle sammen til det der med, at man gerne vil prøve nogle nye ting af, men ikke rigtig ved, om kroppen kan holde til det. Nu kan du udfordre dig selv eller bare se, om kajakken er den perfekte hobby for dig!

Fordelen ved kajakroning er, at du kan nyde naturen og det at være på vandet uden en kold dukkert (medmindre du selvfølgelig gerne vil), samtidig med at du får styrket musklerne, bevæget kroppen og måske endda pulsen lidt op!

Praktiske oplysninger
Sted: Vejle Kajakklub, Stævnen 47, 7100 Vejle
Dato: 11. juni 2017
Tid: 13.00 – ca. 15.30
Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: Skal ske senest d. 1. juni til jeannette@fnug.dk (husk, at tilmeldingen er bindende efter fristen). Vi gør opmærksom på, at der er et maks. på 20 deltagere – pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet.

TØJ: Man skal bare komme i et sæt alm. tøj, men medbringe to sæt træningstøj, 1 sæt undertøj, 1 par strømper samt håndklæder. Grunden til, at man skal medbringe to sæt træningstøj, er, at man kan risikere at falde i vandet, inden vi er kommer ud. Og det er rarest, at man så lige kan skifte, inden vi sejler ud. Man sejler enten i strømper eller bare tærer.

Faciliteterne er handicapvenlige.