FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 21.5.2017

AFLYST: Qigong prøvetime

Område: Hovedstaden

Område: Sjælland

FNUG arrangerer endnu en prøvetime i træningsformen Qigong, som bygger på en kombination af træning og meditation.

Opdatering: Eventet er aflyst på grund af for få tilmeldinger. FNUG arrangerer en ny prøvetime i qigong til efteråret. 

Vi har endnu engang inviteret den dygtige Thomas Kolling Hansen ud for at undervise os i træningsformen Qiong, som er helseøvelser med fokus på at give et godt fundament, både fysisk og psykisk. Du kan deltage både, hvis du var med til første prøvetime, og hvis du skal prøve Qigong for første gang.

Som gigtpatient er motion og bevægelse meget vigtigt, og det gælder om at finde en træningsform, som virker for dig. Tag derfor med og se, om Qigong kunne være noget for dig! Øvelserne er tilrettelagt således, at deltagere på alle niveauer kan deltage, og du kan tage det helt i dit eget tempo.

Om Thomas – vores instruktør

Thomas Kolling Hansen er 27 år og har mere end 3 års erfaring med Tai Chi Qigong og flere års erfaring med Wudang Tai Chi Chuan som kampkunst. Thomas har været gigt patient, siden han var 5 år gammel. Han blev erklæret medicinfri i 2005 men havde et tilbage fald i sommer 2014 som et resultat af en fitness skade i ryggen.

I september 2014 startede han sin uddannelse som Tai Chi Qigong instruktør og er blev undervist af den 3 dobbelte EM vinder Sifu Torben Rif, som også er chef instruktør i PTCC – Practical Tai Chi Chuan Denmark, og med tiden har han opnået instruktørniveau 2 indenfor PTCC DK.

Grunden til, at han uddannede sig var, at han for det første altid har haft en interesse i kampkunst, og for det andet fordi han oplevede, at øvelserne hjalp på gigten. Thomas stiftede bekendtskab med Qigong ved et kursus, som Torben Rif afholdte i Lyngby, og efter at have lavet øvelserne flere gange ugentlig oplevede han en reduktion af sine smerter i ryg og knæ.

Praktiske oplysninger

Sted: Lokale på Amager, København. Adressen udsendes til de tilmeldte, efter tidsfristen er udløbet.

Tid: Søndag den 21. maj kl. 17.30-18.30.

Deltagerpris: 20 kr. for medlemmer. Hvis du ikke er medlem af FNUG, men gerne vil deltage i arrangementet, kan du melde dig ind i foreningen her.

Tilmelding: Skriv til charlotte@fnug.dk senest den 18. Maj. Tilmeldingen er bindende efter tilsfristen er udløbet.

Husk at tage noget løst og behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i. Der er mulighed for omklædning i bygningen.