FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 3.6.2018

Tag med til Sick Project – få rørt kroppen og smil på læben

Område: Midtjylland

Område: Nordjylland

Har du hørt om Sick Project, eller er det stadig et ukendt fænomen for dig? Uanset hvad, er der rig mulighed for at blive klogere og prøve kræfter med en gang Sick-træning, når FNUG tager afsted i samlet flok.

Kort sagt er Sick Project gratis, udendørs fællestræning for alle, og det foregår i Århus hver søndag fra 11.00 til 12.00. Hver søndag flytter Sick-træningen til en ny lokation i Århus og som oftest med et sjovt tema. Projektet startede tilbage i 2014, da Tor Kristensen Fabian-Jessing kom tilbage fra en tur til USA, hvor han havde prøvet kræfter med netop denne form for træning. Og siden da er det bare blevet mere og mere populært – i 2017 deltog der i gennemsnit 150 mennesker hver søndag. Du kan læse mere om den første træning i 2018 i denne artikel.

Det fede ved Sick Project er dog, at det ikke bare er træning – det er et fællesskab, hvor der bliver kæmpet, grinet, hoppet og krammet – det skal opleves! Og det har du nu muligheden for sammen med andre FNUG medlemmer.

Praktisk information
Dato: 3. juni 2018
Tidspunkt: Kl. 10.45-12.30
Adresse: Et sted i Århus (oplyses ca. en uge før)
Arrangementet er gratis for alle.
Tilmelding sker på mail til: busk@fnug.dk senest d. 29. maj 2018

OBS! Vi tager forbehold for ændringer.