FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 26.8.2018

Sjov med mad

Område: Midtjylland

Område: Syddanmark

OBS: Den rigtige dato er den 25. august 2018 (hjemmesiden driller)

Har du også overvejet, hvor stor en rolle din kost har på din krop, måske endda din gigt, og kunne du godt tænke dig at udveksle erfaringer, opskrifter og viden med andre, der er i samme situation? Så inviterer FNUG til en hyggelig dag, der står i madens tegn!

Det er selvfølgelig altid godt for kroppen at spise sundt og dyrke motion – men har du gjort dig nogle tanker om, hvordan din kost gør en forskel? Vi har inviteret vores helt egen Mia Busk til at fortælle lidt om, hvad en kost- og vaneændring har gjort for hendes sygdom. Hun er desuden kvinden bag ”Mia i køkkenet”, som er hendes helt egen personlige opskriftssamling.

Derudover vil vi selvfølgelig også lave noget godt og sundt mad – hvis du selv ligger inde med gode/dårlige erfaringer, opskrifter eller oplevelser i forhold til kost osv. så tag dem med og del endelig ud – eller bare sug til dig og bliv inspireret!

Hvis du har nogle kostmæssige restriktioner, så husk at oplyse om det i tilmeldingsmailen.

Praktiske oplysninger
Sted: Skolekøkkenet, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Aarhus V
Dato: Lørdag d. 25. august 2018
Tid: Vi starter kl. 10 og slutter senest kl. 16
Pris: 25 kr. for medlemmer af FNUG, 50 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: Senest d. 20. august 2018 på matilde@fnug.dk (husk, at tilmeldingen er bindende efter fristen)