FNUG - Forening af unge med GIGT

SUNDdag i Århus

Søndag d. 12. juni deltog FNUG på SUNDdag i Århus, hvor vi havde vores helt egen stand. Formålet med at deltage var at udbrede budskabet omkring unge med gigt og indgå i en dialog med alle de besøgende gæster.

I dagens anledning havde vi lavet en masse ingefærshots og endte med at dele hele 400 ud til de besøgende – det var en stor succes, selvom ikke alle var lige begejstrede for smagen :)

IMG_7665 IMG_7678 IMG_7669 IMG_7680

På vores stand havde de besøgende desuden mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor man skulle tippe 13 rigtige omkring FNUG, gigt og unge med gigt. Man skulle blandt andet svare på, hvad FNUG hedder på Instagram, hvad RheumaBuddy er og hvor mange unge, der har gigt i Danmark. Hele 100 besøgende deltog i konkurrencen – og Steffie Seerup blev den heldige vinder af en flot FNUG t-shirt og en omgang lækker mad.

Du kan læse meget mere om SUNDdag her: http://sunddag.nu/

Tak til alle de besøgende, der kom forbi, og de frivillige studerende bag arrangementet. Vi håber på at kunne deltage igen næste år.