FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 17.10.2017

Teenage-Weekend 2017

Område: Landsdækkende

Teenage-Weekenden er en weekend, som FNUG afholder, og hvor du som ung mellem 12 og 18 får muligheden for at være sammen med andre unge og få venner for livet.

På weekenden vil der både være tid til at fordybe sig i noget fagligt, der har relation til at komme nemmere igennem hverdagen samtidig med, at der vil være plads til at hygge sig med de andre deltagere bl.a. til en stor temafest om lørdagen.

Vi kendte egentlig hinanden inden Teenage-Weekenden, men det var først, da vi var afsted på weekenden, at vi blev rigtig gode veninder, og nu har vi støttet hinanden igennem hverdagen i 9 år.” – Tanja Tofte Thomsen, 23 år og planlægger.

På weekenden vil der i år være fokus på kammeratskab, uddannelse og fremtid. Der vil blive sat fokus på, hvordan man vælger den uddannelse, der både passer til ens drømme og gigten, og hvordan man måske kan gøre det lettere for ens kammerater at forstå gigten – som man til tider ikke engang selv forstår.

Dato: 17.-19. november 2017.
Sted: Kryb I Ly Kro, Taulov.
Pris: 450 kr.
Tilmelding: her, senest d. 15. oktober 2017.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende dem på mail til busk@fnug.dk.

Vi håber på at se jer, til en fantastisk weekend! Planlægningsgruppen, FNUG