FNUG - Forening af unge med GIGT

 

Behandlingsmuligheder

Der er mange behandlingsmuligheder i dag – den konventionelle medicinske behandling og den biologiske behandling.

Konventionel behandling er med piller, der skal tages dagligt eller ugentligt, og ofte også på bestemte tidspunkter på dagen. Det er mest anvende er MTX (Methotrexate) eller Salazyporin, der bekæmper betændelsestilstanden ved gigt.
Derudover er der smertestillende og NSAID-midler, foruden Prednisolon.

Biologisk behandling er ofte med sprøjte eller infusion, der skal tages i et fast interval. Den biologiske behandling står som fingerregel ikke alene, der kan fortsat være behov for konventionel medicinsk behandling med tabletter, se ovenfor. Behandling med både biologisk og konventionel behandling forlænger den tid, hvormed kroppen kan modtage behandlingen uden at danne antistoffer mod medicinen.

Tidlig diagnose og hurtig indsættelse af en effektiv behandling er vigtig. Den medicinske behandlings formål er at dæmpe de unormale processer i immunsystemet, hæmme betændelsesreaktionen og lindre smerterne. Herudover skal medicinen på lang sigt forebygge forværring og forhindre blivende skader.

HUSK: Inden du begynder på noget nyt medicin, bør du tage en grundig snak med din læge. Få ham/hende til at forklare både virkninger og bivirkninger, samt hvilke forholdsregler du skal tage, inden du begynder på den nye medicin. Husk at fortælle lægen, hvis du tager anden medicin. Noget medicin må nemlig ikke tages sammen med andet.

Du kan også selv søge information – f.eks. på Internettet eller på biblioteket. Det er også altid godt at høre andre med gigt om deres erfaringer med den medicin du skal i gang med. På Gigtforeningens side om medicin kan du finde nyttig og uafhængig information om de lægemidler, man i dag bruger til behandling af gigtsygdomme.

Du kan også hente gode råd på www.patientsikkerhed.dk. Det er Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside. Det er en forening, der arbejder for at bedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Derudover kan på hjemmesiden for Institut for Rationel Farmakoterapi www.medicinmedfornuft.dk finde en ordbog, det giver forklaring på de ord, du møder hos lægen, på apoteket eller internettet, når du søger viden om din medicin. Du finder ordbogen her.

De vigtigste blodprøver, der anvendes indenfor reumatologien.

CRP Ved blodprøver måles ofte CRP-værdien. Hvis du har betændelse i kroppen, fx i leddene, vil din lever begynde at danne CRP. Et forhøjet CRP-niveau i blodet er derfor er et meget sikkert tegn på betændelsesaktivitet.

Blodprocenten/hæmoglobin Blodprocenten tages for at undersøge, om man har blod nok eller rettere, om man har røde blodlegemer nok. Ofte er blodprocenten nedsat, hvilket er et led i selve gigten. En lav blodprocent behøver ikke skyldes mangel på vitaminer eller jern. Også blodprocenten afspejler sygdomsaktiviteten: Lav blodprocent tyder på høj sygdomsaktivitet – en normal blodprocent tyder på, at gigten er i ro.

Gigtfaktoren Også kaldet reumafaktor er et særligt antistof i blodet, og cirka 80% af alle leddegigtpatienter udvikler reumafaktor. I starten af sygdomsforløbet har dog kun 20-40% patienter reumafaktor i blodet. Nogle får det dog aldrig.

Kerneantistoffer Hos mange personer med gigt findes særlige antistoffer i blodet, der kan have betydning for diagnose og sygdomsforløb. Det er typisk blodprøverne anti-CCP eller ANA, der indikerer gigt.

Kirurgi - hvis et led er blevet ødelagt af gigten og af den grund medfører intense smerter og dårlig funktion, kan man få indopereret et kunstigt led af metal eller plastik. Indoperation af kunstige led kan i dag foretages med som regel stor succes i eksempelvis hofte-, knæ-, albue- og skulderled.

At få indopereret et kunstigt led kræver hospitalsindlæggelse, og dagen efter operationen begynder optræningen af leddets muskler. Hofteleddet er det kunstige led, man har kendt længst, og her er den gennemsnitlige levetid for det kunstige led ca. 15-20 år. Kunstigt hofteled er i de fleste tilfælde ikke en hindring for at gennemføre graviditet og fødsel.

Synovektomi er en operation, hvor man med kikkertteknik eller ved at åbne leddet udskræller det syge gigtvæv, som sidder i ledhinden på indersiden af ledkapslen. Også gigtbetændte slimhinder i slimsække og seneskeder kan fjernes på den måde. Operationen udføres kun, hvis et led i længere tid – trods medicinsk behandling og indsprøjtning med binyrebarkhormon – bliver ved med at være hævet, ømt, smertende og derfor dårligt fungerende. Operationen kan udføres i knæled, albueled, håndled og fingerled. Man opererer kun ét led ad gangen, bortset fra fingrene, hvor man kan operere flere led på samme hånd samtidig. Operationen kræver hospitalsindlæggelse. Dagen efter begynder man optræning af leddet og dets tilhørende muskler, hjulpet af fysio- og ergoterapeuter.

Andre kirurgiske indgreb En række gigtkirurgiske indgreb kan udføres, så smerten lindres og/eller funktionen bedres. Her tænkes bl.a. på, at mange med gigt har svære forandringer i fødderne med smertefuld nedsynkning af forfod og knystdannelser. Ortopædkirurgen kan rette tæer og fjerne knyster og dermed lindre smerte og bedre føddernes funktion væsentligt. Operationer med stivgørelse af led (artrodese) kan f.eks. i håndled og fodrod lindre kroniske smerter. Generende gigtknuder kan fjernes ved operation, men de har desværre ofte en tendens til at gendannes.

Manglende udvikling og skævhed af underkæben kan som regel med succes rettes ved operation. Hvis der er svære kroniske forandringer ved de øverste nakkehvirvler, kan det være nødvendigt at operere.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du på www.gigtforeningen.dk/videnomgigt læse mere om de forskellige typer af gigt og kirurgisk behandling. Du kan også hente gode råd på www.patientsikkerhed.dk. Det er Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside. De er en forening, der arbejder for at bedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet.