FNUG - Forening af unge med GIGT

 

Fysioterapi & ergoterapi

Fysioterapi tager sigte på at lindre smerter, modvirke ledstivhed, forhindre muskelstramhed og fejlstillinger af leddene samt styrke led og muskler.

Ved dit første møde med fysioterapeuten vil han/hun undersøge dig grundigt og sammen med dig vurdere, hvilken behandling du har brug for. Det kan være individuel behandling (f.eks. massage, få leddene bevæget igennem), styrketræning, gymnastik, instruktion i og hjælp til aktive og passive øvelser, bassintræning i varmt vand, paraffinbehandling, elektroterapi, kolde og varme pakninger m.m. Behandlingen kan ske ambulant eller under indlæggelse.

Svømning/træning i varmt vand
Svømning eller træning i varmt vand er for mange ikke kun træning, men også en behagelighed. Især hvis vandet er opvarmet til 30 – 37 grader. Her har du mulighed for at bevæge leddene igennem uden smerter og samtidig få løsnet op på spændte muskler. Rundt omkring i landet findes opvarmede bassiner, både private og i forbindelse med sygehuse. Ved at gå ind på Gigtforeningens hjemmeside på www.gigtforeningen.dk/varmtvandsbassiner kan du se, hvilke muligheder du har, der hvor du bor.

Du kan gøre meget selv
Ingen anden sygdom kan så hurtigt som gigt give stivhed og indskrænkning i bevægelserne. Så vær opmærksom på dine led, og sørg så vidt muligt for dagligt at bevæge dem helt igennem (ud til yderstillingerne). Stærke muskler er med til at beskytte leddene og give færre smerter. Derfor er det særligt vigtigt for mennesker med gigt at bygge stærke muskler op, så man lettere kan klare en dårlig periode.

Når man har gigt bliver musklerne kunstigt svage. Hvis du derfor hører til de mennesker, der i deres dagligdag ikke er specielt fysisk aktive, er det en god idé at udføre et “hjemmetræningsprogram”. Sådan et program kan du få lavet hos en fysioterapeut (under indlæggelse eller hos en privatpraktiserende). Programmet bliver skræddersyet til dig, og det behøver ikke at tage mere end 10-15 minutter daglig.

Måske vil du gerne ride, gøre gymnastik, dyrke yoga eller ønsker at gå i fitness-center. Prøv det. Din krop skal nok selv sige fra, og du behøver jo ikke være med til det hele. Det er en god idé at spørge din fysioterapeut til råds. Deltagelse i sport sammen med andre er den bedste løsning – foruden det sociale netværk det giver, vil træningen eller sporten blive motiveret af de andre på holdet, der kan ligefrem være tale om konkurrenceånd.

En anden god ting for din krop er cykling. Har du svært ved at komme af og på cyklen eller har svært ved at komme i fart, kan du overveje om en el-cykel er noget for dig. De fås både som herre- og damecykler, og afhængig af batteri kan der køres over 30 kilometer på en opladning. Cyklen er tungere i brug, men hjælpemotoren får det til at glide, dog uden at det er en knallert, fordi den kun virker, når der bliver trådt i pedalerne. El-cykler kan fås billigt fra Fjernøsten, men de produceres også i Danmark, dog til en dyrere pris – søg evt. et legat til cyklen.

Når man siger behandling, er der mange der tænker på noget passivt – noget andre gør ved dig, for at du skal få det bedre. Det vigtigste er faktisk det, du gør hjemme i dagligdagen, og det er et dilemma. Har man det skidt, savner man overskud til noget ekstra. Ja, man kan have svært ved at overkomme de allermest nødvendige ting. Og jo mindre man overkommer, jo dårligere får man det. En ond cirkel. Hvis man derimod får overvundet smerterne og kommer i gang, så kan den onde cirkel vendes til en god cirkel, og man har det bedre med sig selv – og forhåbentlig også med gigten.

Varme og kulde
En helt konkret måde at dæmpe smerter på er at benytte varme eller – hvad mange sikkert vil undre sig over – kulde. Hvis et led eller nogle muskler gør ondt, har du sikkert prøvet at bruge en el-varmepude, varmedunk, varm pakning, et varmt bad eller uldbeklædning i mange afskygninger. Man kan også købe varmepuder til at varme i mikrobølgeovnen i ca. 2 min.

At is også hjælper mod smerter er ukendt for mange. Kulde er især godt ved akutte tilstande, f.eks. når et led er varmt, rødt, hævet og smertende. Eksempel: Køb en pose frosne grøntsager, brun sæbe eller andet formbart. Læg det for en sikkerheds skyld i en ekstra plasticpose og frys det ned. Pak det i et klæde og læg det om dit smertende led, i begyndelsen kun 5 minutter, senere op til max. 10 minutter. Overskrider du den tid (det gælder også elektrisk varmetilførsel), tager kroppens væv skade. Efter endt brug fryses posen ned igen og kan bruges et utal af gange. Det er således langt billigere end de specielle pakninger, som mange sportsforretninger sælger.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du på www.gigtforeningen.dk/Oevelser-og-traening finde forslag til forskellige øvelser du selv kan lave.

Formålet med ergoterapi er at gøre dig så selvhjulpen som muligt. Når man har gigt, kan der være ting, man har svært ved at klare. Mange praktiske ting kræver jo, at ens krop fungerer tilfredsstillende.

Hjælpemidler Ergoterapeuten kan vejlede dig i brug af hjælpemidler, hvis der er praktiske ting i dagligdagen, du i perioder har svært ved at klare. Enten fordi bevægelserne udvikler ekstra smerte eller er besværlige på anden vis.

Der findes et utal af forskellige hjælpemidler, pæne, grimme, fikse, klodsede og mange af hver slags. Det gælder om at finde frem til lige det, der hjælper dig. Så det er bare om at være kritisk og ikke bange for at sige til, hvis det ikke fungerer helt efter hensigten.

Mange gange er det også godt at lære en ny, bedre måde at udføre tingene på, f.eks. få idéer til madlavning, rengøring, påklædning, sengeredning og lign. Har du praktiske problemer derhjemme med at bade, rejse dig fra toilettet, komme over dørtrin og lign., er der også råd for det.

De fleste kommuner har ansat ergoterapeuter, som efter henvendelse kommer ud og hjælper med løsninger af problemerne. Spredt over hele landet findes der hjælpemiddelcentraler, hvor du kan se og afprøve forskellige hjælpemidler.

Ledbeskyttelse Når man har gigt, er det vigtigt at passe på sig selv, sine led og muskler. Selv om gigten kan standse i morgen, skal du leve med de allerede skete skader resten af livet. Derfor gør ergoterapeuten meget ud af at fortælle og lære dig om ledbeskyttelse. Ledbeskyttelse er læren om, hvordan du tager på ting, rejser og sætter dig, sidder rigtigt på en stol – i det hele taget, hvordan du gør ting, der har med din krop at gøre.

Jo mindre et led er, jo mindre belastning tåler det. Så brug så mange led i en bevægelse som muligt. Grib med hele hånden i stedet for med enkelte fingre, brug begge hænder, hvor du ellers kun ville bruge den ene hånd, og brug så store led som muligt.

Mange hjælpemidler er ledbeskyttende, idet deres udformning bevirker, at led og muskler bruges på en mere hensigtsmæssig måde. Og det i sig selv kan virke smertenedsættende.

Skinner bruges også til ledbeskyttelse. Især håndledsskinner bruges ofte, da håndleddet er udsat for stor belastning pga. et kompliceret senetræk og hyppig brug. Skinner anvendes både til at stabilisere leddet, til at korrigere fejlstillinger og til at forebygge skader. Skinnerne kan købes færdige og rettes til efter dit led. Korrigerende skinner må dog laves specielt.

Husk at bevæge leddet igennem regelmæssigt for at bevare smidigheden, ellers kan leddet blive stift.

I hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk kan du finde en masse forskellige hjælpemidler. Du kan også læse mere om hjælpemidler på Gigtforeningens hjemmeside på www.gigtforeningen.dk/Hjaelpemidler-og-gigt.