FNUG - Forening af unge med GIGT

Eventets dato: 24.3.2018

Vil du med FNUG i LEGO House?

Område: Syddanmark

Udforsk det nye LEGO House i Billund sammen med FNUG!

Kunne du tænke dig, at se hvordan det nye LEGO House ser ud, så kommer her muligheden for en dag i LEGO House.

Det 12.000m2 store hus er fyldt med 25 millioner LEGO-klodser, som tilbyder LEGO-fans i alle aldre den ultimative LEGO-oplevelse.

Har du nogensinde forestillet dig, hvordan det ville være at gå rundt i et LEGO® hus? Det kan du prøve nu, i LEGO’s kreative oplevelseshus! Se, hvad der gemmer sig bag LEGO-varemærket, og udforsk de uendelige muligheder for leg og læring med den inspirerende LEGO klods.

LEGO House er en helt ny LEGO bygning i Billund og kaldes også for ”Home of the Brick”. Det var her i Billund, at LEGO-klodsen blev opfundet, og eventyret startede. LEGO House giver både børn og voksne masser af muligheder for at kombinere klodser og kreativitet i sjove aktiviteter. Du er hermed inviteret indenfor til den ultimative legeaftale i selskab med FNUG!

I Rød Zone har vi gjort plads til masser af kreativitet. I Blå Zone stimulerer vi de kognitive kundskaber. I Gul Zone er humør og følelser i centrum, og i Grøn Zone handler det om social leg.

Udendørsarealerne er skabt til fysisk aktivitet, rumlig bevidsthed –og med plads til at fyre noget krudt af.

Praktiske informationer
Dato: 24. marts 2018 kl. 10.00
Sted: Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund
Deltagerbetaling: 100 kr. for medlemmer,
Tilmelding: jeannette@fnug.dk senest d. 20. marts 2018

Der er kun 13 billetter, så det er først til mølle.

Husk at tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristen er udløbet.

Vi glæder os til at se dig!