Vi samler FNUG’ere i Vejle og byder indenfor i mørket til en aften med hygge og popcorn. Filmen vi skal se hedder “Rose” og handler om en kvinde med en usynlig sygdom. Det er nemlig noget mange med gigt kan relatere til!
At være usynlig syg kan byde på mange udfordringer i skolen og på arbejdspladsen. Vi vender netop dette emne inden vi sætter os til rette i de store bløde sæder, og lader os underholde af nogle af de bedste danske skuespillere.
Om filmen:
ROSE er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast. Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse – og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. ROSE er Niels Arden Oplevs hidtil mest personlige film og er baseret på virkelige hændelser.