En mørk januarmåned kalder på selvforkælelse – derfor inviterer FNUG på en gang Floating. Floating blev faktisk udviklet helt tilbage i 1950’erne i USA, men er først nu kommet til Aarhus. Bedre sent end aldrig. Floating skulle eftersigende have mange gode effekter på krop og sind, og om ikke andet er det sikkert en oplevelse, du ikke lige glemmer. Vi håber, at du har lyst til at prøve det af sammen med os.
Hvad er floating?
Floating, også kaldet for flydeterapi på dansk, er, hvor du befinder dig i en floatpod med kropstemperereret saltvand. Tankens begrænsede sanseinput og vægtløshed giver dig mulighed for en helt unik oplevelse for både krop og sind, hvor du sætter tankerne i bero og giver dig selv en velfortjent pause fra hverdagens stress og travlhed.
Det unikke miljø, som en floattank tilbyder, er ulig noget andet miljø her på jorden, og behandlingen er helt unik for den enkelte. Dog behøver floating ikke at blive benyttet af mennesker med psykiske eller fysiske skavanker, men kan med fordel benyttes af alle, der ønsker en højere livskvalitet og selvindsigt.
Fordelene ved floating
Der findes et væld af psykiske, fysiske og personlige behandlingsfordele ved at benytte sig af regelmæssig floating, herunder søvnforbedring, smertelindring, stressbehandling etc. Du kan læse meget mere her: www.floatstudio.dk
Program
NB: Det er ikke nødvendigt at medbringe noget, da Float Studio anbefaler, at det er en nøgen oplevelse. Man har sit eget private rum med badefaciliteter, omklædning og float pod.
Vi glæder os rigtig meget, og håber I vil være med!
Det praktiske
Pris: 50 kr. for medlemmer, 300 kr. for øvrige
Tilmelding sker på mail til: busk@fnug.dk senest d. 6.2.2020 (husk at tilmeldingen er bindende efter fristen)
NB: Vi gør opmærksom på, at der kun er 6 pladser – pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.