Bliv klogere på din gigt

Kursus tilbud til alle

  • Scandic Kolding, Kokholm 2, Kolding
  • 23. november 2019
  • KL. 17:30 - KL. 17:00
  • Region: Landsdækkende

Gigt, Sex og Graviditet

Gigt, sex og graviditet
– hvordan forholder man sig til det med en kronisk gigtsygdom

For de fleste mennesker er sex en meget naturlig og vigtig del af livet, og for nogle bliver graviditet også på et tidspunkt noget meget vigtigt – det gælder selvfølgelig også for unge med gigt. Og lige netop derfor har FNUG arrangeret en temadag omkring disse emner – så tag med og find ud af, hvordan du får hverdagen med gigt, sex, graviditet og børn til at hænge sammen.

Sex er ikke altid lige ukompliceret med en kronisk sygdom som gigt, og hvor går man som ungt menneske hen, hvis man har udfordringer eller spørgsmål? Et godt sexliv bidrager til øget sundhed og øget livskvalitet og faktisk kan det også være smertelindrende. Her vil vi gerne give dig et indblik i, hvordan du som ung med gigt kan have et godt sexliv.

Hvis du har gigt og gerne vil have et barn, har du sikkert en masse tanker og måske bekymringer om, hvordan gigten kan påvirke din graviditet, tiden efter fødslen og samspillet med barnet. Derudover er der ofte brug for, at du planlægger og måske ændrer din medicin. Det kan være mange tanker at gå med alene og derfor vil vi i FNUG gerne hjælpe dig lidt på vej med denne temadag.

Bliv klogere på gigt, sex og graviditet

Lørdag aften er der oplæg med en psykolog, der giver os et indblik i nogle af de udfordringer, man kan løbe ind i som kronisk syg samt måder, hvorpå disse udfordringer kan håndteres. I løbet af søndagen får du information om planlægning af graviditet, muligheder i forhold til medicin, mulige hjælpeforanstaltninger og relevant forskning samt viden om, hvordan man får et godt sexliv som kronisk syg. Dagen vil byde på spændende oplæg fra en reumatolog, en sexolog, en overlæge fra fødeafdelingen i Odense og en mor med gigt, der deler en personlig beretning om perioden før, under og efter graviditeten.

Sidst på dagen vil der også være mulighed for at udveksle erfaringer og tale med andre gigtpatienter eller andre pårørende, der er i samme situation.

Vi håber, at dagen vil bidrage med viden, gode idéer og råd til både jer, der har gigt, og jeres pårørende.

Program lørdag
17.30                 Velkomst og indtjekning
18.00                 Oplæg ved psykolog Krista Bojesen
19.00                 Aftensmad
20.30                 Aftenkaffe og hygge for dem, der har lyst

Program søndag
9.30                   Velkomst og intro v/FNUG
10.00                 Oplæg med reumatolog Anne Voss
11.30                 Frokost
12.30                 Reflektion/øvelser/spørgsmål
13.00                 Oplæg med sexolog Rikke Thor
14.00                 Kaffepause
Vær opmærksom på, at du skal vælge mellem session 1 og 2 ved tilmelding
14.30                 Session 1: Sex (Rikke Thor)
14.30                 Session 2: Graviditet (Overlæge Lise Lotte Torvin Andersen + FNUG medlem Karen Buhl)
16.00                 Erfaringsudveksling i grupper
17.00                 Evaluering og tak for i dag

NB: Der kan forekomme mindre ændringer i programmet.

Tid & sted
Dato: 23. – 24. november 2019
Tid: Lørdag 17.30 – søndag kl. 17.00
Pris:
For medlemmer – i dobbeltværelse 250 kr. for 1 person, 450 kr. for 2 personer (tillæg ved enkeltværelse 195 kr.)
For øvrige – i dobbeltværelse 550 kr. for 1 person, 800 kr. for 2 personer (tillæg ved enkeltværelse 395 kr.)
Tilmelding: HER senest d. 12. november 2019

NB: Der er plads til maks. 30 deltagere – de tildeles efter først-til-mølle princippet.

Du er velkommen til at sende evt. spørgsmål til busk@fnug.dk

2458Gigt, Sex og Graviditet
X