Region Midtjylland

  • Art By Me café, Vesterbro Torv 6, 8000 Aarhus C,
  • 4. december 2019
  • KL. 19:30 - KL. 22:00
  • Region: Midtjylland

Julegaver – mangler du stadig én?

Tag med FNUG til en kreativ aften hos Art by Me og mal den helt rigtig hjemmelavede julegave til din mor, veninde, kæreste eller måske dig selv 😉

Julen nærmer sig, så vi kryber indenfor i varmen og går i det kreative hjørne, hvor du får muligheden for at slippe din indre kunstner fri. Hos Art by Me kan du male din nye yndlingskop, eller svinge penslen og farvelæge en vase eller et fad på flotteste vis. Du kan male dit eget lille kunstværk på alt fra kopper og tallerkner til hundeskåle og små monstre. Og lige netop denne aften har vi adgang til deres helt særlige krystalmaling.

Caféen garanterer, at din puls sænker sig og smilet kommer frem, når du skal koncentrere dig om at male de små blomster på en skål eller farvelægge et dødningehoved, kun fantasien sætter sine grænser her.

Der vil være mulighed for at dekorere noget simpelt eller gå fuldstændig i ”Gertrud Sand mode”!

Art by Me er vært for lidt varmt at drikke, og FNUG betaler de første 150 kr. til materialer per deltager. Materialer udover dette er for egen regning.

Praktiske oplysninger

Tid: 19.30 – 22.00 (sluttidspunktet afhænger lidt af, hvor kreative vi er)

Medlemspris: Det er gratis for medlemmer (du bataler dog selv for materialer), øvrige betaler 250 kr.

Tilmelding: Skal ske senest d. 27. november til busk@fnug.dk (husk, at tilmeldingen er bindende efter fristen).

NB: Priserne starter fra 125 kr. og op til 549 kr. inkl. det hele: Maling, grundig vejledning, plads ved bordet og brænding. En kop koster f.eks. 189 kr., en tallerken 169 kr. en skål 229 og vaser 299 kr. alt afhængig af størrelsen på det der vælges.

Vi gør opmærksom på, at der er et maks. på 10 deltagere – pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.

 

Vi glæder os til at se dig!

2588Julegaver – mangler du stadig én?
X