Region Midtjylland

  • Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, Aarhus
  • 6. november 2018
  • KL. 17 - KL. 22
  • Region: Midtjylland

Jagten på det lykkelige liv

Hvis du kan nikke genkende til følelsen af, at man gerne vil sætte sygdommen på pause og leve et ”normalt” liv, der syner perfekt, så skal du slå til, når FNUG Midt/Nord inviterer til en hyggelig aften i biografen for at se den anmelderroste film ’Lykke-Per’.

Om Lykke-Per:
Filmen ‘Lykke-Per’ handler om den unge Peter Andreas Sidenius, der tager afstand fra sit dybt religiøse, jyske ophav og drager til København. I storbyen bliver han kendt som Lykke-Per, og mens han forsøger at realisere sine visioner om at revolutionere brugen af vind- og bølgeenergi, kaster han sig ud i det københavnske selskabsliv.
Selvom både karrieren og kærligheden virker til at være inden for rækkevidde, gribes Per af sit eget hovmod, og fremtiden balancerer på en knivsæg.

Hvis stemningen er til det, vil vi efter filmen samles over en kop varm te eller kakao og snakke om det at sætte alt ind på ”det gode liv” – og til tider betale dyrt.

Kom med og få en dejlig aften i selskab med andre FNUG’ere – vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger
Tid: OBS: vi mødes kl. 17:45 (filmen starter kl. 18.10)
Sted: Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C
Pris: 40 kr. for medlemmer, 90 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: skal ske senest 5. september 2018 kl. 11.30 til matilde@fnug.dk (husk at tilmeldingen er bindende efter fristen).

Transport:
Bus 1A, bus 17, og Letbanen stopper meget tæt på. Vær opmærksom på, at parkeringsmuligheder kan være begrænsede.

2171Jagten på det lykkelige liv
X