Region Syddanmark

  • Folkehjem i Aabenraa, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa,
  • 17. oktober 2018
  • KL. 19 - KL. 21
  • Region: Syddanmark

Sæt smerterne på pauseknap

Foredrag ved fridykker Stig Pryds, der mester brugen af åndedræt til effektiv smertestyring. Han kan holde vejret længe under vand – og han kan ved hjælp af åndedrættet styre de gigtsmerter han fik sammen med diagnosen psoriasisgigt.

Da Stig Pryds fik konstateret gigt i 2008, tog hans liv en dramatisk kolbøtte. Fra at have et succesfuldt firma, et godt ægteskab og et aktivt liv med venner og sport, blev han skilt, blev førtidspensionist og boede i et hus fyldt med hjælpemidler og et skab med stærk smertestillende medicin.

Han følte, at sygdommen forvandlede ham til ingenting. Når han spurgte eksperterne, hvad han kunne gøre ved sine smerter, fik han at vide, at han måtte lære at leve med dem. Vejrtrækningsøvelser blev hans redning. Takket være åndedrætsøvelser har han været medicinfri i fire år og dyrker i dag fridykning.

I foredraget giver Stig Pryds et bud på, hvor smerternes pauseknap sidder. Der findes mange forskellige måder at håndtere sine smerter på. Stig Pryds fortæller om, hvordan vejrtrækningsøvelser virker mod smerter. Du vil lære at afspænde din krop og lade smerterne forsvinde efter behov.

Til foredraget går han i dybden med forskellige vejrtrækningsøvelser, som du kan bruge og få glæde af resten af dit liv. Åndedrætsøvelser har flere fordele. De kan udføres hvornår og hvor som helst, og så er de både nemme og billige. Stig Pryds fortæller, at hans øvelser er så lette, at hans mormor på 95 år udfører dem hver dag. Så der er noget at hente for alle aldre.

Arrangementet afholdes af Gigtforeningens Sønderjyllandskreds i samarbejdet med GOK Aabenraa.

Pris: 20 kr. for medlemmer af FNUG, 40 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Senest d. 10. oktober 2018 på mail: james@fnug.dk
(husk, at tilmeldingen er bindende efter fristen)

1510Sæt smerterne på pauseknap
X