Region Syddanmark

  • V/ FNUG, 6600 Vejen ,
  • 7. september 2019
  • KL. 15:00 - KL. 20:00
  • Region: Syddanmark

Tips og tricks til sommergrillen

FNUG tager emnet op, og hjælper med at frem til de bedste tips og tricks til at give dig den bedste grill oplevelse, trods gigten.

Vi har set gigten holde nogen tilbage fra at bruge grillen – det er for besværligt! Spørgsmål om hvordan man nemmest gør den klar, eller bagefter gør den grill ren, fylder og når løsningen ikke er lige til fravælges den gode grilloplevelse i haven. Men der findes flere gode værktøjer og teknikker, som også er gigtvenlige – og her på arrangementet får du nogle tips.

Det skal naturligvis også være hyggeligt, når vi tænder årets grill op – derfor inviterer FNUG dig og din nærmeste familie med, der er plads til både børn og voksne. Og når grillen alligevel er blevet tændt, tilbereder vi på grillen i fællesskab lækre pølser, steaks mm. Vi håber, der falder mange gode råd af fra flere kanter – der er jo forskel på om man er til gas eller kul grill, og alle må gerne byde ind med gode råd og dele deres erfaringer.

FNUG er vært med fuld forplejning til en spændende og hyggelig eftermiddag/aften. For de yngste vil der være mulighed for leg og spil som fx kongespil, legetårn og trampolin. Vi skal sidde udenfor i privat have, husk derfor påklædning efter vejret, og måske en trøje til aftenens timer. FNUG sørger for basale drikkevarer i form af sodavand, medbring evt. ekstra drikkevarer, hvis der er andet du ønsker at drikke.

 

Praktisk information:

Sted: 6600 Vejen (nærmere adresse kommer ved tilmelding)

Pris: Gratis for medlemmer, 20 kr. for ikke-medlemmer, når de deltager som familie (pr. deltager).

Tilmeld dig til karina@fnug.dk senest tilmelding d.1. august 2019

2352Tips og tricks til sommergrillen
X