FNUG arbejder på at varetage interesser for unge med gigt. Gennem fokus på bl.a. sundhed, arbejdsmarkedet og uddannelse vil FNUG øge livskvaliteten hos den enkelte. Ved hjælp af netværk med andre patientgrupper, sikrer FNUG sig en større gennemslagskraft på vegne af unge med kroniske sygdomme. FNUG udbreder viden om gigt og kendsgerningen om, at gigt kan være en alvorlig sygdom – i særdeleshed for unge mennesker.
Hvem er vi?
LÆS OM VORES BAGGRUND OG MÅLET FOR FREMTIDEN?
ForeningeN af Unge med Gigt
Også unge kan få gigt - derfor findes FNUG.
#ungmedgigt
I FNUG er vores store passion at give unge et indblik i hvordan man kan leve et godt liv med gigt, specielt fællesskab, gode råd og viden er i fokus. Ingen unge har lyst til at få gigt, men når man har fået det, gør vi vores for at give dig venskaber, du ikke vidste du manglede og viden til at leve bedst muligt som #ungmedgigt.
Medlemsfordele
Som medlem, får du tilsendt tilbud om landsdækkende kurser og temadage, til en rabatpris. Derudover arbejder vi hårdt for at lave events i så mange regioner som muligt, så der også er mulighed for at mødes i hverdage, eller for en kort bemærkning. Vi arbejder mod at planlægge 10-12 events i hver region, kunne du tænke dig at være med til at planlægge noget i dit lokalområde? Læs om at blive frivillig her.
Ved deltagelse på vores arrangementer, tilbyder vi delvis godtgørelse, da økonomien ikke skal være stodklods for din mulighed for at mødes med andre unge med gigt. Læs mere her.
Frivilligt engagement
Vi driver foreningen alene på frivillige kræfter, og der både betyder at en masse mennesker arbejder for at du kan få et sted at mødes med andre unge med gigt, og da alle frivillige selv har gigt, betyder det at vi alle arbejder med FNUG udover hvad vi ellers fylder vores hverdag med. Der er mange forskellige muligheder for at være frivillig i FNUG, og man er selv med til bestemme hvor meget og hvordan man er aktiv.
Vil du se de tillidspersoner, som er med lige nu – se siden De frivillige.
Vision
Vi arbejder imod vores visionen, at alle unge med gigt kan leve et godt liv, ved at:
- Skabe fællesskab og venskab for livet, og derved sikre at ingen står alene.
- Udbrede kendskabet til gigt og dermed nedbryde fordomme om unge med gigt.
- Sikre at unge med gigt høres og opnår samme muligheder som andre unge.
Ud fra vores vision, har vi tre kerneområder som er med til at understøtte vores vision interessevaretagelse, aktiviteter samt værktøjer og løsninger.
FNUG har eksisteret siden 1983 og er en landsdækkende forening for unge med gigt. I FNUG kan vi mødes, drøfte tanker og fælles problemer og samtidig have det sjovt. Vi snakker naturligvis om gigten, men mest af alt om alt det som alle andre unge også snakker om.
FNUG har udviklet RheumaBuddy
RheumaBuddy hjælper dig til at få overblik over din gigt, dag for dag. Lær at se sammenhænge mellem dine smerter, stivhed og træthed, og tag kontrol over din hverdag. Dine data angives på en skala som kan vises til læge og sygeplejeske til næste kontrol.
Download app’en gratis her.
Den gode konsultation
Projektet var specielt vigtigt fordi vi oplevede at mange af vores medlemmer, havde svært ved at sætte struktur på konsultationen med lægen, derfor udarbejde vi et værktøj bestående af 5 punkter:
- Mød forberedt, skriv spørgsmål og tanker ned hjemmefra
- Fortæl lægen/sygeplejersken hvad der er vigtigst for dig at tale om
- Sæt dig ind i din sygdom og vær ærlig overfor lægen/sygeplejersken
- Sæt sammen med lægen/sygeplejersken personlige handlingsmål frem mod næste konsultation
- Søg støtte og råd hos din forening
Projektet blev udarbejdet i et samarbejde mellem FNUG og ungegrupper fra Psoriasisforeningen og Colitis Crohn Foreningen. FNUG har 3 kerneydelser som indfrier vores formål i vedtægterne:
Interessevaretagelse
Aktiviteter
Kurser og aktiviteter giver medlemmer mulighed for at udvikle sig selvstændigt, fagligt og gennem udfordringer rykke grænser. FNUG skaber rum for medlemmerne til at udveksle erfaringer, få sparring og blive en del af et fællesskab både i nærområder og på landsplan. Aktiviteter og kurser er udarbejdet af frivillige medlemmer, som laver en sammensætning af fagligt, fysisk, politisk og socialt indhold, der er tilpasset medlemmernes behov og hensyn.
Værktøjer og løsninger
Ud fra medlemmernes erfaringer og behov udvikler FNUG forskellige løsninger, der kan forbedre hverdagen samt øge livskvaliteten for mennesker med gigt eller andre kroniske sygdomme. FNUG har bl.a. udviklet RheumaBuddy app’en og en guide til bedre samtale med læge eller sygeplejerske. FNUG formidler og udgiver magasiner og flyers, der giver gode råd og inspiration til forskellige problemstillinger.
FNUG har ca. 300 medlemmer. Alle, der ikke opfylder vores to forudsætninger for ordinært medlemskab (alder og gigt), har mulighed for at blive støttemedlemmer, og foreningen har ca. 60 støttemedlemmer.
Bliv medlem af fnug
Om du har gigt eller ej er ikke et kriterie, det vigtigste er, at du er mellem 12-35 år
Bliv frivillig
Som frivillig i FNUG får du personlige udfordringer, erhvervserfaring, samme goder som medlemmer og meget mere.
Bliv sponsor
Ønsker du at støtte unge med gigt? Her kan du læse mere om, hvordan sponsoraterne bliver brugt.
FNUG – FORENINGEN AF UNGE MED GIGT
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Email: fnug@fnug.dk
CVR-nr.: 32398782
Bankoplysninger:
Reg. nr. 4316
Konto nr. 4200027359
MobilePay: 31909
FØLG FNUG
Facebook
I den lukkede gruppe er der kun unge med gigt. Vi deler erfaringer, frustrationer og successhistorier.
Bliv medlem her