Så er jeg tilbage.
Siden sidst er der sket en masse og også før sidst 😊 Landsmødet som blev afholdt slut september var super fedt og det var skønt at se alle, både kendte ansigter men også nye. Kan stærkt anbefale dette fællesskab for andre.
Jeg var så uheldig at brække mit højre håndled midt september hvor det endte ud i operation og lige nu genoptræning. Jeg synes der sker lige lovlig meget action for tiden og som kronisk syg ved jeg at ingen dage er ens. Men jeg er ekstrem overvældet i øjeblikket og synes at det har været hårde løjer.
Med en hånd der ikke må bruges når man har et barn på 4 mdr. og gigten oveni så det ikke sjovt længere. Jeg synes det var sindssygt hårdt at skulle lade min bedre halvdel overtage fuldstændig. Jeg måtte ikke løfte mit eget barn, og jeg skulle have hjælp med at ligge ham til hver gang jeg skulle amme. Efter operationen var jeg på stærk morfin og måtte heller ikke amme. Så rigtig mange ting blev hurtig meget anderledes.
Jeg kan huske da jeg faldt at jeg blev super ked af det da jeg blev utrolig bekymret for hvad det ville gøre i forhold til min gigt. Jeg landede på håndryggen men efterfølgende balle/lænd, så dette skal jeg lige undersøge nærmere.
Med alle de her ting minder det mig desværre om hvor mange ting der konstant er når man er kronisk syg. Læge/sygehus besøg, medicin der skal tages, sætte begrænsninger og meget mere. Vi bliver hele tiden mindet om hvad vi ikke kan! Derfor er det så vigtigt at sige ”hvad kan jeg godt”?. Men tit overdøver de dårlige ting og sådan er det nok i mange situationer.
Jeg synes det er modigt at vælge at blive mor når man faktisk ikke ved 100% hvordan ens fremtid ser ud. Så hatten af for alle os. Vi (Martin og jeg) har talt om børn i 2-3 år inden vi overhovedet prøvede. For mig/os var det super vigtigt at andre ting var ”stabile” nu da jeg ikke er 😉 Huskøb, økonomi, ja vores forhold endda, bare for at nævne nogen ting. Og så er det også vigtigt at huske på at der hele tiden er ny forskning i hvornår man må hvad. Jeg mener, da vi ville have barn skulle der ske følgende: jeg fik Inflectra (biologisk medicin) og fik at vide at jeg skulle stoppe med det lige så snart min graviditetstest var positiv, så det gjorde jeg. Da jeg var ca. 5 mdr. henne fik jeg så ondt og måtte få Cimciza på Pen (biologisk medicin) som jeg kunne fortsætte med under resten af graviditeten og amning. Lige nu er jeg næsten stoppet med at amme og har holdt pause med medicin pga. min operation. Så jeg skal lige finde ud af hvad der så skal ske.
Fortsættelse følger 😊
Kram Louise
