Når man har gigt, kan det være svært at acceptere, at man ikke altid kan blive det, der ligger højest på ønskesedlen. I længden giver det dog et overskud at have taget en uddannelse, som fysisk ikke er for krævende, og som du fysisk kan klare.
Der kan være mangefaktorer at tage hensyn til, når man er ung med gigt og skal til at vælge en uddannelse. Faktorer som eksempelvis tilgængelighed på uddannelsesstedet, mulighederne for at få ansættelse efter endt uddannelse – evt. på særlige vilkår mm. – er nogle af de vigtige overvejelser at gøre dig, når du bestemmer dig for en bestemt retning. Selvom det kan være besværligt og irriterende at skulle overveje faktorer, som mennesker uden gigt aldrig ville skulle overveje, så kan det alligevel lette dig i din hverdag, så du har overskud både til arbejde, familie/venner, fritidsinteresser osv., fordi du får truffet det rette valg fra begyndelsen.
Der er forskellige støttemuligheder til dig, der har gigt og er under uddannelse. Der findes forskellige økonomiske støttemuligheder, hvis du f.eks. ikke kan klare et arbejde ved siden af uddannelsen. F.eks. er det muligt at søge et tillæg til din SU (dog ikke gymnasiale uddannelser) et såkaldt handicap-tillæg. Det skal kompensere dig for, at du ikke har kræfter til et fritidsjob til at supplere den almindelige SU med. Læs om regler her.
Du kan evt. også tale med en studievejleder elle socialrådgiver om at få støtte til et ekstra sæt bøger, der ligger fast på dit uddannelsessted, så du ikke skal slæbe bøger frem og tilbage hver dag. Hvis du har behov for hjælpemidler (eksempelvis en bærbar PC til at lave noter på i timerne) kan det også komme på tale.
Har du brug for konkrete råd kan du med fordel kontakte GigtLinien hos Gigtforeningen og høre mere om de forskellige muligheder for støtte, der kan være aktuelle for dig.
Det er vigtigt, du finder ud af, hvad du har det bedst med, og så forhøre dig på uddannelsesstedet og hos din socialrådgiver, om det er muligt at få taget de nødvendige skånehensyn.
Det kan hurtigt blive uoverskueligt at skulle vælge uddannelse når man har gigt, for hvad kan man holde til? Husk derfor på at det aldrig er for sent at videreuddanne dig til noget andet. Og i dag er man ikke bundet i samme grad, du kan forme dit arbejdsliv på helt nye måder. Du kan bruge din uddannelse til det du finder interessant, og derved tilpasse dit arbejdsliv til dig. Ingen siger du behøver arbejde med lige det som de fleste med den uddannelse arbejder med.
Det kan f.eks. være, at du kan
For nogle unge med gigt kan det være vanskeligt at klare en arbejdsuge på 37 timer. Heldigvis findes der forskellige muligheder for at kompensere for din gigt, så du kan blive/ komme ind på arbejdsmarkedet. Det kræver, at du er bevilget den ene eller anden form for kompensation. For at finde ud af, om du er berettiget, skal du tale med din socialrådgiver.
Fleksjob
Et fleksjob efter den nye ordning fra 2013 betyder, at du modtager fuld løn, men kun for de timer du arbejder på virksomheden. De resterende timer op til fuldtid udbetales af kommunen efter en dagpengesats. Læs mere her.
Et fleksjob efter den gamle ordning (før 2013) indebærer, at du ansættelse i en virksomhed med skånehensyn. Du får fuld løn hver måned præcist som dine kolleger, selv om du arbejder på nedsat tid, eksempelvis 20 timer. Kommunen yder virksomheden kompensation for den resterende tid og giver en refusion på enten 1/2 eller 2/3 af din løn.
Det Centrale Handicapråd har udgivet en pjece om fleksjob, hvor reglerne er medtaget. Pjecen fås via hjemmesiden www.dch.dk.
Det er kommunen og ofte i samarbejde med et JobCenter, der finder en løsning med fleksjob. Forinden vil der være et ressourceforløb med arbejdsprøvning og aktiveringsindsats. For personer under 40 år, vil kommunen skulle genoptage din sag hver 5 år.
Hvis du af den ene eller anden grund er imellem fleksjobs – måske er du blevet fyret, eller måske kunne du ikke klare jobbet alligevel trods skånehensyn – får du ledighedsydelse i stedet for dagpenge. Ledighedsydelse er mindre end dagpengesatsen, til gengæld skal du ikke betale til A-kasse. Husk det alligevel kan være en god ide at være medlem i en fagforening.
§ 56 ordning
Det er en smart løsning, for de der kan klare et 37 timers job, men som på grund af gigten har flere sygedage end almindeligt. Det er f.eks. at gå til behandling eller kontrol på sygehuset. Her vil arbejdsgiveren modtage økonomisk kompensation for fraværet der er relateret til sygdommen. En god løsning at overveje, inden du overvejer et fleksjob.
Skånejob
Et skånejob er kun for førtidspensionister, der gerne vil have et arbejde, selv om de bliver forsørget ved deres førtidspension. Arbejdsvilkår, arbejdstid og løn aftales mellem dig, virksomheden og din socialrådgiver. Efter 1. januar 2013 er det som udgangspunkt ikke muligt for personer under 40 år, at blive tilkendt en førtidspension. Det er kommunens opgave at finde et skånejob til dig – du må selvfølgelig gerne selv hjælpe til – og dermed også kommunen, der afgør, om du kan blive godkendt.
Mentorordning
Der er også mulighed for få at opretter en mentorordning. Det betyder, at en medarbejder på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen vil introducere, vejlede eller oplære dig som ansat. Der kan kun bevilges en mentor, hvis vejledningen eller oplæringen ligger ud over det, som man normalt kan forvente af arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen. Støtten gives i form af økonomisk tilskud til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen til frikøb af en medarbejder.
Isbryderordningen
Isbryderordningen er for dig, der har en kronisk nedsat erhvervsevne og nyuddannet, og som gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Der er visse krav, der skal være opfyldt for, at du er berettiget til ordningen. Læs mere her.
Personlig assistance
Selv om dine faglige kvalifikationer er helt i top, og arbejdspladsen er indrettet, så du kan bruge den optimalt, så kan der være ting, du ikke kan klare uden praktisk hjælp. Her kommer den personlige assistent ind i billedet. Du kan få bevilget en personlig assistent, hvis du er:
Er du utilfreds med en afgørelse fra kommunen, dit uddannelsessted eller anden myndighed, så husk du altid kan søge uvildig rådgivning. Der findes ordninger i Danmark, hvor du kan få rådgivning og hjælp hertil. Det er alt fra en handicapkonsulent til hjælp fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. De findes for at sikre din retssikkerhed.
Hjælpemidler på arbejdet Hvis du har behov for hjælpemidler til dit arbejde, kan du tale med din socialrådgiver om dette. Det er muligt at få bevilget f.eks. hæve/sænke-bord, særligt tastatur, ståstøttestol eller noget helt fjerde. Det er således ikke udgifter, der belaster din arbejdsplads. Du kan også få en ergoterapeut ud til at vurdere din arbejdsplads i forhold til dig og din gigt.
Handicapkonsulent Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller har brug for at tale med en om de forskellige muligheder, for at du kan få/beholde et job, kan du kontakte en handicapkonsulent. Du kan finde din lokale handicapkonsulent på www.jobnet.dk.
På hjemmesiden ijobnu.dk kan du læse om de forskellige ordninger og om unge handicappedes personlige erfaringer med arbejdslivet.
Det aldrig for sent at omskole sig selv. Tag hensyn til gigten, men lad den ikke definere dig. Du kan altid videreuddanne dig, hvis det viser sig du ikke kan holde til det du i første omgang ønskede.
Der kan være mange bekymringer omkring job og uddannelsesmuligheder når man har en varig funktionsnedsættelse. Men der er mange muligheder for støtte, desværre er de bare ikke altid til at gennemskue. Snak derfor åbent om dine bekymringer med din læge, således du kan få hjælp. Det kan være alt fra en lægeerklæring, til at søge om handicaptillæg, til en snak omkring, hvordan din medicinering kan ændres således du måske ikke er så træt længere.
Husk: Det er dig som kender din krop bedst. Og dermed også dig, som ved hvilken hjælp som vil være optimal.
Under Børne- og Socialministeriet er placeret den selvejende institution DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Formålet med DUKH er at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. DUKH tilbyder derfor uvildig rådgivning til mennesker med handicap, kontaktpersoner og pårørende.
Det er muligt at benytte DUKH til en bred række af ting. På DUKHs hjemmeside har de angivet nedenstående punkter*:
DUKH pointere at de ikke kan udmåle/tildele en ydelse, være bisidder/partsrepræsentant eller advokat, rådgive om specifikt handicap eller træffe eller ændre en afgørelse i din sag.
Det er muligt at få hjælp til merudgifter, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er muligt at søge efter servicelovens § 100. Du kan søge om at få dækket nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse. Det kan være alt fra relevant kursus, befordring til og fra behandling eller nødvendige merudgifter til medicin. Det er med andre ord muligt at søge om hjælp til alle typer af nødvendige merudgifter som er affødt af din varige nedsatte funktionsevne.
Hvem kan søge? Merudgiften kan ydes til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen. Modtager du førtidspension er du ikke berettigede til ydelser efter § 100, medmindre du er bevilget kontant tilskud efter § 95 i serviceloven eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.
Er udgiften bundet til din funktionsnedsættelse? Når kommunen vurderer din ansøgning, vil det blive vurderet om du også ville skulle have afholdt udgiften, hvis du ikke havde en nedsat funktionsevne. Det betyder du ikke kan få dækket udgifter, som du også skulle have afholdt selvom du ikke havde en varig funktionsnedsættelse.
Er der andre i husstanden, der kan løse opgaven kan kommunen vurdere det med i sin afgørelse. Dette gælder også børn. Ankestyrelsen har afgjort at børn i husstanden kan indgå i vurdering, men der skal indgå en vurdering af barnets modenhed, og der må ikke stille krav til barnet som der normalt ikke vil stilles til børn i samme alder.
Merudgiftsydelsen er løbende, og kommunen skal udbetale den indtil der er truffet ny afgørelse. Det betyder også at kommunen løbende skal følge op på, om den udmålte ydelser dækker dine behov.
Flytter du til en ny kommune, skal denne kommune udbetale merudgiftsydelser fastsat af fraflytningskommunen indtil kommunen selv har truffet en afgørelse om dine merudgifter.
Hvis du er igang med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, og har varig fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om handicaptillæg til din SU. Det er kun muligt at søge, hvis funktionsnedsættelsen sætter betydelige begrænsninger mht. din evne til at varetage et erhvervsarbejde.
Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte som behandler og træffer afgørelser i sager om handicaptillæg. Styrelsen angiver at, hvis man kan varetage et erhvervsarbejde på 5-6 timer om ugen i studieperioder, weekender inklusiv, eller fuldtid i årets ferier, så er man formentligt ikke berettigede til tillægget.
Der er følgende kriterier for at kunne få handicaptillæg:
For at kunne modtage tillægget skal funktionsnedsættelsen være lægefaglig dokumenteret. Det anbefales derfor du indsamler alle lægeerklæringer, herunder fra speciallæger, inden du indsender din ansøgning.
Dit friløb nedsættes, for at kompenserer for tillægget. Det sker eftersom tillægget vil kompenserer for det du kunne have tjent. Årsagen til friløbet ikke er fjernet helt, skyldes at det i særlige tilfælde kan give mulighed for afprøvning af erhvervsevne.
Din ansøgning bliver vurderet ud fra:
Det betyder at styrelsen vurderer varigheden af funktionsnedsættelsen, din aktuelle tilstand og funktionsniveau. Styrelsen vil inkluderer om der er gentagne sygdomsperioder og risiko for tilbagefald i deres vurdering. Hertil vil den iværksatte behandling og din deltagelse heri blive vurderet – med andre ord vurderer styrelsen om du i rimeligt omfang har medvirket til behandlingen.
Hvis du har haft erhvervsarbejde før, kan det være svært at få tilkendt handicaptillæg. Det anbefales derfor at du får lavet nye lægeerklæringer og lægefaglig dokumentation for din situation. For din situation kan være ændret, og det er vigtigt der ligger dokumentation herfor, så Styrelsen ikke vurderer dig på din tidligere funktionsevne.
Du har mulighed for at klage over styrelsens afgørelse. Det kan være aktuelt af forskellige årsager, alt fra du er uenig i afgørelsen til der er nye lægefaglige oplysninger. Det er vigtigt at du overvejer at klage når du modtager afgørelser, for styrelsen skal have klagen senest fire uger fra dagen, hvor afgørelsen blev afsagt. Hvis Styrelsen ikke ændrer i sin vurdering, sender de sagen videre til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger – dette sker oftest indenfor fire måneder.
Hvis der i familien er et barn med handicap, kan der være udgifter ved forsøgelse, som andre børnefamilier ikke har. Det er muligt efter servicelovens § 41 at få dækket disse merudgifter. Det er vigtigt at pointere, at man selv dækker den del af udgifterne, som ikke er forbundet til barnets handicap. Det betyder, hvis andre familier med børn uden handicap også skal afholde udgiften, så kan den ikke dækkes af § 41.
Der er et helt klart formål med merudgiftsydelsen:
§ 41 dækker over børn med handicap, som bliver forsørget i hjemmet. Det betyder børn anbragt uden for hjemmet, ikke er omfattet af § 41. Bemærk at børn som er indlagt på sygehus, er i aflastningsophold eller midlertidigt går på kost- eller efterskole stadige betragtes som forsørget i hjemmet. Derfor er de omfattet af § 41, sålænge ophold på kost- eller efterskole er som led i almindelig skolegang.
Hvilken kommune der skal behandle ansøgningen, afhænger af hvor dit barn har opholdskommune. Det er derfor ikke relevant om du eller den anden forældre ikke bor i samme kommune. Det har Ankestyrelsen i en principafgørelse afgjort. Dette gør sig også gældende, hvis den af forældrene som søger om hjælp, har en anden opholdskommune end barnet.
Enkeltstående merudgifter. Der kan opstå behov for dækning af merudgifter, uden at de behøver medføre en regulering af det månedlige beløb. Hvis der opstår uventede eller udgifter som er højere end normalt, som kan antages at være blivende, vil det være hensigtsmæssigt med en revidering af hjælpen.
Du er ikke altid forpligtet til at dokumentere merudgifterne. Formålet med ydelsen er nemlig at give dig mulighed for at planlægge, hvordan barnets behov bedst dækkes. Merudgiftsydelsen udmåles derfor efter en personlig vurdering af den sandsynliggjorte (eller dokumenterede) merudgift. Det er vigtigt at bemærke betydningen af “sandsynliggjorte”, for du behøver nemlig ikke altid dokumentere dine merudgifter. Der skal laves et overslag på omfanget af behovet for det kommende år.
Der vil foregå en løbende opfølgning på behovet for merudgift. Minimum én gang årligt skal der afholdes en opfølgning, hvor dig og din families behov drøftes. Dette er ligeledes en sikkerhed for dig, eftersom det kan være svært i starten at have overblik over fremtidige merudgifter.
Om du har gigt eller ej er ikke et kriterie, det vigtigste er, at du er mellem 12-35 år
Som frivillig i FNUG får du personlige udfordringer, erhvervserfaring, samme goder som vores medlemmer og meget mere.
Ønsker du at støtte unge med gigt?
Her kan du læse mere om, hvordan sponsoraterne bliver brugt.
