Uddannelse og arbejde

Når man har gigt, er fysikken ofte en vigtig, medvirkende faktor i valg af uddannelse. Mange trodser ømme led og dårlige perioder og uddanner sig til det, de allerhelst vil - hvor der er vilje, er der vej.

Valg af uddannelse

Når man har gigt, kan det være svært at acceptere, at man ikke altid kan blive det, der ligger højest på ønskesedlen. I længden giver det dog et overskud at have taget en uddannelse, som fysisk ikke er for krævende, og som du fysisk kan klare.

Der kan være mangefaktorer at tage hensyn til, når man er ung med gigt og skal til at vælge en uddannelse. Faktorer som eksempelvis tilgængelighed på uddannelsesstedet, mulighederne for at få ansættelse efter endt uddannelse – evt. på særlige vilkår mm. – er nogle af de vigtige overvejelser at gøre dig, når du bestemmer dig for en bestemt retning. Selvom det kan være besværligt og irriterende at skulle overveje faktorer, som mennesker uden gigt aldrig ville skulle overveje, så kan det alligevel lette dig i din hverdag, så du har overskud både til arbejde, familie/venner, fritidsinteresser osv., fordi du får truffet det rette valg fra begyndelsen.

Støttemuligheder

Der er forskellige støttemuligheder til dig, der har gigt og er under uddannelse. Der findes forskellige økonomiske støttemuligheder, hvis du f.eks. ikke kan klare et arbejde ved siden af uddannelsen. F.eks. er det muligt at søge et tillæg til din SU (dog ikke gymnasiale uddannelser) et såkaldt handicap-tillæg. Det skal kompensere dig for, at du ikke har kræfter til et fritidsjob til at supplere den almindelige SU med. Læs om regler her.

Du kan evt. også tale med en studievejleder elle socialrådgiver om at få støtte til et ekstra sæt bøger, der ligger fast på dit uddannelsessted, så du ikke skal slæbe bøger frem og tilbage hver dag. Hvis du har behov for hjælpemidler (eksempelvis en bærbar PC til at lave noter på i timerne) kan det også komme på tale.

Har du brug for konkrete råd kan du med fordel kontakte GigtLinien hos Gigtforeningen og høre mere om de forskellige muligheder for støtte, der kan være aktuelle for dig.

Det er vigtigt, du finder ud af, hvad du har det bedst med, og så forhøre dig på uddannelsesstedet og hos din socialrådgiver, om det er muligt at få taget de nødvendige skånehensyn.

Det kan være inspirerende at lære af andres erfaringer

Der er mange uddannelser, og derfor også mange muligheder for at klare sig igennem

tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tek
tekst tekst tekst teksttekst tekst tekst teksttekst tekst tekst teksttekst tekst tekst teksttekst tekst tekst teksttekst tekst tekst teksttekst tekst tekst tekst

Rent praktisk kan der under uddannelsesforløbet gives forskellige former for dispensation.

Det kan f.eks. være, at du kan

  • få forlænget uddannelsestiden, hvis du kan dokumentere, at det er pga. din gigt, du har brug for længere tid
  • lave skriftlige eksaminer på PC, hvis de øvrige studerende skal aflevere eksamensopgaven håndskrevet, hvis du ikke kan skrive så meget i hånden
  • få lov at anvende din egen PC til eksamen, hvis det er den, du har det bedst med at anvende, også selvom dine medstuderende skal anvende uddannelsesstedets PC’ere
  • kan få forlænget tid til eksaminerne, hvis ikke du kan klare det inden for den fastlagte tidsgrænse.
  • lovligt fravær ved behandling osv.

En fuld arbejdsuge

For nogle unge med gigt kan det være vanskeligt at klare en arbejdsuge på 37 timer. Heldigvis findes der forskellige muligheder for at kompensere for din gigt, så du kan blive/ komme ind på arbejdsmarkedet. Det kræver, at du er bevilget den ene eller anden form for kompensation. For at finde ud af, om du er berettiget, skal du tale med din socialrådgiver.

Fleksjob
Et fleksjob efter den nye ordning fra 2013 betyder, at du modtager fuld løn, men kun for de timer du arbejder på virksomheden. De resterende timer op til fuldtid udbetales af kommunen efter en dagpengesats. Læs mere her.

Et fleksjob efter den gamle ordning (før 2013) indebærer, at du ansættelse i en virksomhed med skånehensyn. Du får fuld løn hver måned præcist som dine kolleger, selv om du arbejder på nedsat tid, eksempelvis 20 timer. Kommunen yder virksomheden kompensation for den resterende tid og giver en refusion på enten 1/2 eller 2/3 af din løn.

Det Centrale Handicapråd har udgivet en pjece om fleksjob, hvor reglerne er medtaget. Pjecen fås via hjemmesiden www.dch.dk.

Det er kommunen og ofte i samarbejde med et JobCenter, der finder en løsning med fleksjob. Forinden vil der være et ressourceforløb med arbejdsprøvning og aktiveringsindsats. For personer under 40 år, vil kommunen skulle genoptage din sag hver 5 år.

Hvis du af den ene eller anden grund er imellem fleksjobs – måske er du blevet fyret, eller måske kunne du ikke klare jobbet alligevel trods skånehensyn – får du ledighedsydelse i stedet for dagpenge. Ledighedsydelse er mindre end dagpengesatsen, til gengæld skal du ikke betale til A-kasse. Husk det alligevel kan være en god ide at være medlem i en fagforening.

§ 56 ordning
Det er en smart løsning, for de der kan klare et 37 timers job, men som på grund af gigten har flere sygedage end almindeligt. Det er f.eks. at gå til behandling eller kontrol på sygehuset. Her vil arbejdsgiveren modtage økonomisk kompensation for fraværet der er relateret til sygdommen. En god løsning at overveje, inden du overvejer et fleksjob.

Skånejob
Et skånejob er kun for førtidspensionister, der gerne vil have et arbejde, selv om de bliver forsørget ved deres førtidspension. Arbejdsvilkår, arbejdstid og løn aftales mellem dig, virksomheden og din socialrådgiver. Efter 1. januar 2013 er det som udgangspunkt ikke muligt for personer under 40 år, at blive tilkendt en førtidspension. Det er kommunens opgave at finde et skånejob til dig – du må selvfølgelig gerne selv hjælpe til – og dermed også kommunen, der afgør, om du kan blive godkendt.

Mentorordning
Der er også mulighed for få at opretter en mentorordning. Det betyder, at en medarbejder på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen vil introducere, vejlede eller oplære dig som ansat. Der kan kun bevilges en mentor, hvis vejledningen eller oplæringen ligger ud over det, som man normalt kan forvente af arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen. Støtten gives i form af økonomisk tilskud til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen til frikøb af en medarbejder.

Isbryderordningen
Isbryderordningen er for dig, der har en kronisk nedsat erhvervsevne og nyuddannet, og som gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Der er visse krav, der skal være opfyldt for, at du er berettiget til ordningen. Læs mere her.

Personlig assistance
Selv om dine faglige kvalifikationer er helt i top, og arbejdspladsen er indrettet, så du kan bruge den optimalt, så kan der være ting, du ikke kan klare uden praktisk hjælp. Her kommer den personlige assistent ind i billedet. Du kan få bevilget en personlig assistent, hvis du er:

  • lønmodtager, som enten har eller søger job på almindelige vilkår
  • ansat i et job med løntilskud
  • ansat i et fleksjob
  • ansat i virksomhedspraktik
  • selvstændig eller på vej til at blive det

HUSK:

overskrift ledig ledig og ledig

tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst teksttekst tekst tekst tekst teksttekst tekst tekst tekst teksttekst tekst tekst tekst teksttekst tekst tekst tekst tekst

Søg information

Hjælpemidler på arbejdet Hvis du har behov for hjælpemidler til dit arbejde, kan du tale med din socialrådgiver om dette. Det er muligt at få bevilget f.eks. hæve/sænke-bord, særligt tastatur, ståstøttestol eller noget helt fjerde. Det er således ikke udgifter, der belaster din arbejdsplads. Du kan også få en ergoterapeut ud til at vurdere din arbejdsplads i forhold til dig og din gigt.

Handicapkonsulent Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller har brug for at tale med en om de forskellige muligheder, for at du kan få/beholde et job, kan du kontakte en handicapkonsulent. Du kan finde din lokale handicapkonsulent på www.jobnet.dk.

På hjemmesiden ijobnu.dk kan du læse om de forskellige ordninger og om unge handicappedes personlige erfaringer med arbejdslivet.

Det gode citat og gode råd fra FNUG

Ledig overskrift

tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst

tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst

Ledig overskrift

tekst tekst

tekst tekst

tekst tekst

tekst tekst

Lær mere om det gode liv med gigt

Bliv medlem af fnug

Om du har gigt eller ej er ikke et kriterie, det vigtigste er, at du er mellem 12-35 år

Bliv frivillig

Som frivilig i FNUG får du personlige udfordringer, erhvervserfaring, samme goder som vores medlemmer og meget mere.

Bliv sponsor

Ønsker du at støtte en god hjælpe unge med gigt?
Her kan du læse mere om, hvordan sponsoaterne bliver brugt.

X