Region Hovedstaden

  • Skrå, Nordre Fasanvej 150A, baghuset, 2000 Frederiksberg ,
  • 3. juni 2023
  • KL. 09:30 - KL. 16:00
  • Region: Hovedstaden

!!UDSKUDT!! Brætspilsworkshop – kom og lav dit eget brætspil!

Udskydes til efter sommerferien, ny dato kommer snarest! 

I samarbejde med New Moments Games inviterer FNUG til et helt særligt arrangement, hvor du får mulighed for at udfolde dine kreative evner og lave dit helt eget brætspil.  

Går du med nogle idéer til at skabe dit helt eget brætspil, så se med her! Det kan fx være, at du går og tænker på at lave et spil til din gode veninde, som fylder år, til kæresten til jeres årsdag, til dine forældres sølvbryllup eller bare har en idé til et sjov brætspil om pirater, så får du nu en helt unik mulighed for at få hjælp og sparring af Charlotte fra New Moments Games, mens du hygger dig med andre FNUG’ere.  

Vi vil starte dagen ud med en god kop kaffe og lidt let morgenmad, mens Charlotte fortæller om spildesign og giver gode råd. Herefter vil vi komme i den rette stemning ved at spille nogle hyggelige spil og blive inspirerede, og derefter er det i gang med at skabe jeres egne spil! Midt på dagen vil der være frokost, og så arbejder vi videre på spillene frem til eftermiddagen, hvor vi runder af. 

Der vil være en masse forskellige materialer til rådighed, og Charlotte vil hjælpe og guide jer hele vejen. Vores mål er, at I til slut på dagen vil have mulighed for kort at prøve hinandens spil og komme med feedback. FNUG giver al forplejning i løbet af dagen. 

Program for dagen:
Kl. 09.30-10: Ankomst og let morgenmad
Kl. 10: Velkomst ved Charlotte
Kl. 10.30-11: Vi spiller spil og bliver inspirerede
Kl. 11-13: Vi arbejder på vores spil
Kl. 13-14: Frokost
Kl. 14-15: Vi arbejder videre på vores spil
Kl. 15-16: Vi prøver hinandens spil og finpudser
Kl. 16: Tak for i dag! 

NB! Spillene vi laver, kommer ikke til at blive trykt professionelt. I stedet kommer vi til at bruge genbrugskomponenter, papir, saks og lim osv., og så vil der være mulighed for at lave noget grafik på computeren og printe på papir, karton og klistermærker. I kommer selv til at skulle lave hele spillet, men I vil få råd og sparring hele vejen. 

HVAD SKAL DU MEDBRINGE?
Det vigtigste du skal tage med, er en god idé til et spil. Idéen behøver ikke være helt færdig, men gør dig nogle overvejelser om, hvilket type spil, du gerne vil lave.   

Derudover så tag gerne computer med samt eventuelle materialer, billeder mv., som du gerne vil bruge til spillet.  

Vi anbefaler helt klart, at du tager enten kæresten, nogle veninder, en søskende eller en forælder med! Det vil kun være fedt for dig og for projektet, at I arbejder sammen om det. Hvis du ikke tager nogen med, men ønsker at arbejde i en gruppe, skal vi nok sætte dig sammen med én eller flere andre deltagere. Man må også gerne arbejde alene, hvis man ønsker det. 


Praktisk information:

OBS!! Begrænset deltagerantal
Tilmeldingsfrist: d. 28. maj 2023
Pris for medlem (både støtte- og ordinær medlem) : gratis
Pris for ikke medlem: 125 kr. (afregnes via MobilePay eller kontant på dagen)

Er du ikke medlem af foreningen? Så kan du melde dig ind lige her for kun 99 kr.

Har du spørgsmål om programmet, så kontakt Charlotte på: charlotte@newmomentsgames.dk
Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, betaling eller andet, så kontakt Mette Marie på: mette@fnug.dk  

 

BOR DU IKKE I KØBENHAVN?
Så må du gerne deltage alligevel. Husk at FNUG har kørselsgodtgørelse. Se mere her

 (Vi overvejer at lave dette event i Jylland senere på året. Hvis du vil deltage, hvis vi også laver det i fx Aarhus, så send mig gerne en mail, så vi kan se, hvor stor en interesse, der er: charlotte@newmomentsgames.dk) 

8355!!UDSKUDT!! Brætspilsworkshop – kom og lav dit eget brætspil!
X