Medicinkort hedder en smart app, der med din personlige NemID giver dig adgang til at forny recepter og se hvor mange medicin udleveringer, der er tilbage på hver recept.
Medicinkortet er udviklet af Sundhedsdatastyrelsen og kaldes også “Fælles Medicinkort”. Det er en tjeneste, som viser den medicin, du har fået ordineret og købt på recept på apoteket i op til to år tilbage i tiden. Både din aktuelle medicin og afsluttede medicinordinationer kan du finde på Medicinkortet, og du kan også se dine recepter, hvor og hvornår de er udstedt, og hvor mange udleveringer du har tilbage.
Din læge opdaterer kortet løbende, så du hele tiden har en oversigt over den medicinering, du er i behandling med. Den allersmarteste funktion er dog, at du på Medicinkortet også kan anmode om at forny en recept. Det er virkelig praktisk.
“Det er da vildt smart”, siger næstformand Signe Rickmann, og refererer til amdre apps, der kan gøre en forskel for unge med gigt; eksempelvis Medicinhuskeren fra Apoterkerforeningen eller Medicintjek fra Sundhedsstyrelsen.
På appen Medicinkort er sikkerheden i orden med brug af NemID, og det er kun dig selv, din praktiserende læge, speciallæger (samt sygehuslæger der har dig i behandling), der har adgang til dine medicinoplysninger. I appen findes også en log, hvor du kan se, præcis hvem der har kigget på dit medicinkort.
Find appen i AppStore eller GooglePlay. Den virker ikke på Windows baserede mobiler, og er ikke tilgængelig for personer med navnebeskyttelse.
…
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for at hjemmesidens basale funktioner kan fungere. Denne kategori af cookies indeholder alene cookies som sikre den basale funktionalitet og sikkerhedsforanstaltninger på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen form for persondata.
Ikke-nødvendige cookies er cookies som ikke er nødvendige for den basale funktionalitet af hjemmesiden eller sikkerhedsforanstaltninger forankret i siden. Disse kan bruges til fx at huske, hvad du tidligere har tilmeldt dig af arrangementer så du får målrettede tilbud. FNUG skal indhente dit samtykke for at må bruge disse cookies.